Særbehandling af Bauhaus i Roskilde er en fejl
Normalt er det ikke muligt for en virksomhed at få sat et reklameskilt op langs en vej, den ikke har adresse på. Men det må Bauhaus godt i Roskilde.
Byggemarkedskæden har nemlig fået særbehandling af kommunen, som har givet velsignelse til at lave knaldrøde facader, selvom lokalplanen taler om, at facader skal holdes i afdæmpede farver, og at skiltene ikke må være for høje.
Men Annelise Løvholm fra afdelingen for veje og grønne områder i Roskilde, bekræfter nu, at skiltet var en fejl, og at det vil blive pillet ned, når Bauhaus åbner.